Tryghed

Bedre belysning:
Vi ønsker bedre gadebelysning i hele Holbæk Kommune ved udsatte områder – særligt i områder som Markedspladsen, og utrygge stationer. Vi mener nemlig, at lys skaber tryghed.

Styrket og aktiv SSP indsats:
SSP skal være konfronterende og nærværende i lokalområderne. SSP skal til enhver tid være vidende om byens tilstand, og indsætte nødvendig indsats. SSP skal minimum 4 gange om året afgive en situationsrapport til Kommunalbestyrelsen. SSP skal i højere grad samarbejde med de relevante aktører såsom stationerne, diverse barer og også Mcdonalds hvor vi ofte ser utryghedsskabende forsamlinger.

Flere Natteravne:
Vi ønsker mere tryghed med flere Natteravne. Det er vigtigt at det er trygt for unge mennesker at gå sikkert i byen, derfor bør kommunen arbejde for at vi får flere Natteravne.